Ofte stillede spørgsmål

Vi må ikke hente afdøde, førend dødsattesten er skrevet, uanset hvor man dør.

Hvis afdøde dør på et hospital, vil hospitalet tage sig af det praktiske i forhold til afdøde, som vil komme i kapellet, hvor der er køligt. Vi kan kontaktes efterfølgende døgnet og året rundt.

Hvis afdøde dør på et hospice eller plejehjem, vil personalet sørge for, at der bliver lavet en dødsattest. Herefter kommer vi og henter afdøde og kører til et kapel, hvor der er køligt. Vi vil gerne kontaktes hurtigt, så vi kan hjælpe jer med at planlægge, hvornår afdøde bliver hentet.

Hvis afdøde dør hjemme og der er hjemmepleje tilknyttet, hjælper de som oftest med at ringe til egen læge eller vagtlægen. Hvis ikke skal I selv kontakte egen læge eller vagtlæge mhp. at få skrevet en dødsattest. Vi vil gerne kontaktes hurtigt, så vi kan hjælpe jer og planlægge, hvornår vi henter afdøde og kører til et kapel, hvor der er køligt.

Hvis afdøde dør uventet hjemme, skal der ringes 112 og derfra rekvireres ambulance og politi. Når dette sker, vil afdøde oftest blive kørt til Retsmedicinsk Institut eller nogle gange til et sygehus med det samme. Her er det vigtigt, at I ringer til os, så vi kan hjælpe jer med at vejlede i de forskellige situationer, som kan være efterfølgende.

Hvis afdøde dør forventet hjemme uden hjemmepleje, skal der ringes til egen læge eller vagtlæge for at få skrevet en dødsattest. Vi vil gerne kontaktes hurtigt, så vi kan hjælpe jer og planlægge, hvornår afdøde bliver hentet. Herefter kører vi til et kapel, hvor der er køligt.

En bisættelse er, hvor kisten bliver kremeret og asken kommer i en urne. Et urnegravsted bliver normalt fredet i 10 år, det afhænger meget af jordbundsforholdene og af valg af urnemateriale.

Ved en begravelse kommer kisten i jorden. Et kistegravsted bliver normalt fredet i 20 år, men dette afhænger også af jordbundsforholdene og af, hvad kisten er lavet af. Nogle steder kræves der dobbelt fredningstid, hvis kisten f.eks. er en egetræskiste, andre steder gør det ikke.

Derfor vejleder vi i hvert enkelt tilfælde om, hvad der kan lade sig gøre.

Så kan der foregå en borgerlig højtidelighed.

Dette er fortrinsvis i et kapel på en kirkegård eller i et kapel på et hospital. Det kan også foregå andre steder, hvor det skal være sømmeligt, altså etisk ordentligt. Det kan f.eks. være i en skov, hjemme i haven eller stuen, på et skib eller i et forsamlingshus.

Der medvirker ingen præst, så der skal laves et program, som I kan lave, gerne sammen med os hvis der er brug for det. Nogle gange vil I selv holde tale, andre gange gør vi det som bedemand. Det er meget vigtigt, at det bliver gjort i afdødes og jeres ånd.

Der er mange muligheder og vi hjælper, hvis der er behov, med ideer, så det bliver en smuk og personlig afsked, som der altid vil blive husket.

Hvis man ikke er medlem af folkekirken, kan man som oftest komme ned på en kirkegård. Der er mange forskellige regler herom og nogle kirkegårde tager ekstra for det, når man ikke er medlem. Andre ser mere på, om man er en indenbys borger eller ej. Så dette vejleder vi omkring i det enkelte tilfælde.

Det bedste er, hvis man selv har skrevet sit ønske med at blive spredt over havet ned på et stykke papir med navn, adresse, cpr.nr., dato og underskrift.
Dette bliver sendt med, når vi melder dødsfaldet til kordegnen.

Hvis man ikke har fået skrevet det ned, men I ved, at det var afdødes ønske, så skal I udfylde en erklæring hos os, som bekræfter, at dette var afdødes ønske.
Denne skal godkendes af den kirkebogsførende præst i sognet dvs. begravelsesmyndigheden.

Man må under ingen omstændigheder nedsænke en urne i havet, men man må sprede asken over havet og så tage urnen med hjem igen. Fjerne labels med navn og cpr.nr. og sende den til almindelig renovation. Hos Kirkeministeriet står der:  ”Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet”.

Asken skal spredes over åbent hav dvs. over havet eller større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er jer, som skal sørge for at sprede asken og det skal foregå på en måde, som ikke vækker opsigt.
Som oftest lejer eller ejer familien en båd og sejler ud på åbent hav og spreder asken. Der vil vi være behjælpelige med vejledning om, hvordan dette kan gøres.

Vi har tubeurner til netop dette formål, så det bliver lettere at få urnen åbnet.

Som udgangspunkt er det boet, altså afdøde selv, som skal betale.

Er der ingen midler i boet, så er det den, som får udleveret boet og i sidste ende er det underskriveren, som skal betale regningen.

I praksis foregår det således, at regningen bliver sendt til den, som anmelder dødsfaldet og skriver under på papirerne.

Hvis boet er gjort op, kan der hæves penge fra boet og dermed betales.

Hvis regningen kommer, før boet er gjort op, vælger mange selv at lægge ud på boets vegne og derefter få pengene senere fra boet.

Når dødsfaldet er meldt, vil der gå ca. 1 – 2 uger, indtil man hører fra Skifteretten. Som oftest med et brev i enten e-boks eller et rigtigt brev, hvis man ikke har e-boks.

Der vil så gå yderligere lidt tid, hvis det skal sendes som et almindeligt brev.

For at sikre sig, at man kan komme på Anatomisk Institut (som nu hedder Institut for Cellulær og Molekylær Medicin), er det vigtigt, at man har lavet den testamentariske erklæring og sendt den retur til instituttet og har fået erklæringen retur med instituttets underskrift og et vedlagt donorkort. Det er altså ikke nok, at man ønsker det.

Dette dokument kan fås hos os.

Man skal være opmærksom på, at afdøde skal komme til instituttet indenfor 4 døgn efter dødsfaldet og at der kan gå fra 1 dag og op til 2 år, inden man er færdig fra instituttet.

Hvis familien ønsker, at der skal være en højtidelighed inden, skal man kontakte os med det samme, så vil vi gøre alt for, at det kan lykkes.
Det er i det hele taget vigtigt at kontakte os med det samme, da instituttet gerne vil have afdøde så hurtigt som muligt.

Instituttet betaler transportudgifterne fra dødssted til instituttet og fra instituttet til Bispebjerg eller Søndermark Krematorium. Dødsstedet skal være øst for Store Bælt. Alle øvrige udgifter skal familien eller boet betale.
Læs mere om donationen på https://icmm.ku.dk/donation/

Ja, de indefrosne feriepenge betragtes som en del af afdødes formue og udbetales derfor til boet.

Det fremgår således i Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler kapitel 5. §15. stk. 3.
Ved en lønmodtagers død udbetaler fonden tilgodehavende feriemidler til dødsboet.

Dermed kan dette få betydning for den evt. begravelseshjælp, der kan søges iht. afdøde.
Læs mere herom på borger.dk